Lej en campingvogn med udstyr og fortelt

Har du ikke prøvet camping før, eller har du ikke egen campingvogn eller autocamper, kan du leje en vogn med fortelt. Campingvognen er indflytningsklar, når du tjekker ind.

Campingvognene ligger med udsigt eller kig til Østersøen og klippekysten. Egetræerne i Lunden kan give lidt skygge for morgensolen.

Udlejningscampingvognene er indrettet med fire permanente sovepladser. Vognen har dobbeltseng forrest i vognen og to køjepladser bagest – bemærk, at køjerne har en max. belastning på 70 kilo. Siddegruppen ved køkkenafsnittet kan omdannes til en soveplads. Der er dyner og hovedpuder i vognen.

I køkkenafsnittet er der:
Køleskab
Gaskomfur m. 3 blus
Håndvask
Kaffemaskine
Elkedel
Div. køkkengrej
Service til 5 personer

Vognen har desuden et lille toilet med håndvask.

Det er muligt at opvarme vognen. 

Det 18 kvadratmeter store fortelt har fast trægulv med pålagt tæppe. Her findes havebord og fem stole samt en lille kuglegrill.

Campingvogne og fortelte er røgfri og husdyrfri .

Dog er det tilladt at medbringe husdyr i vogn 506.

Lejer står selv for rengøring af vogn, fortelt og udstyr inden afrejse. 

Husk at medbringe sengelinned, karklude og viskestykker.

Der kan tjekkes ind fra kl. 15.00
Afrejse er senest kl. 11.00,
medmindre andet på forhånd er aftalt med lejrchefen.

Prisen for leje er for vogn inkl. forbrug af strøm, gas og fra 1 – 4 pax. Er I mere end fire personer, skal der betales for ekstra personer.
Der er plads til max. 5 pax i en vogn.

Priser for leje af campingvogn

Lavsæson

Fra 1. maj til 12. juni. 
Fra 18. juni til 28. juni.
Fra 11. august til 15. september.

Pris pr. dag

kr.

550,00

Højsæson

Fra 13. juni til 16. juni. (Folkemøde udsolgt) 
Fra 29. juni til 11. august.

Pris pr. dag

kr.

715,00

For at se ledighed og booke kan du benytte vore onlinebooking via Det lille Rejsebureau. Her kan du se ledige emner på Hullehavn og andre Campingpladser på Bornholm. 

Skriv datoer. Derefter kan man vælge Hullehavn og Udlejningsenhed. Så vil der blive vist, om der er ledige campingvogne.

Close Menu