Lej et villatelt med udstyr hos Hullehavn Camping

Har du ikke prøvet camping før, eller vil du bare gerne slippe for besværet med at slå telt op, har vi gjort det for dig. Vores udlejningsvillatelte er indflytningsklare. Alle teltene ligger i området ”Gryden” tæt på servicebygningerne og med udsigt over Østersøen og klippekysten. Her kan du bo midt i naturen med alle dens dufte og lyde lige på den anden side af teltdugen, men stadig nyde en del af hyttens eller campingvognens komfort.

​Teltet er på 25 kvm. og har fast trægulv med pålagt tæppe. Der er to sovekabiner med senge og plads til i alt fire personer. Teltet er udstyret med:

  • ​Bord og stole med hynder
  • Køleskab
  • Gasblus
  • Kaffemaskine
  • Service til 5 personer
  • Dyner og hovedpuder.

Vær opmærksom på følgende:

  • Er I mere end fire personer, skal der betales for ekstra personer.
  • Teltene er røgfri og husdyrfri.
  • Lejer står selv for rengøring af telt og udstyr inden afrejse.
  • Husk at medbringe sengelinned, karklude og viskestykker.
  • Der kan tjekkes ind fra kl. 15.00 Afrejse er senest kl. 11.00, medmindre andet på forhånd er aftalt med lejrchefen.

Har du spørgsmål?

Hullehavn Camping kan kontaktes pr. telefon på +45 56 49 63 63. For yderligere kontakinfo:

Campingplads 10 minutter fra Svaneke

Fra pladsen tager det blot 5-10 minutter at gå langs vandet ind til Svaneke, som er kåret til Danmarks smukkeste købstad. Byen er meget charmerende med mange bindingsværkshuse og byder på en masse kunst og kultur. Og meget der kan behage smagsløgene.

Hullehavn Camping er også et godt udgangspunkt for at opleve mere af Bornholm – blandt andet det klipperige Nordbornholm eller sandstrandene på Sydbornholm. Vi håber, du er blevet fristet til at komme og besøge os!

Elsebeth og Kim 

Følg os på​ Facebook

Hullehavn Camping ApS

Velkommen til Hullehavn Camping. Vi er en skøn campingplads beliggende i Svaneke på Bornholm. Pladsen har en af de smukkeste beliggenheder i Danmark.

CVR: 29134715